Danske græskar
Efteråret er højsæson for halloween græskar. Som en ny tradition søger danskerne græskar til at udskæring, og udvalget til den perfekte græskarmand er størst i efteråret og vi høster de første danske græskar i september og sælges til og med oktober.
Halloween og tradition
Aftenen før Allehelgensdag, også kaldet Halloween, er en tradition vi umiddelbart forbinder med USA. Men traditionen stammer oprindelig fra Irland, hvor udhulede græskar med lys i skulle skræmme onde ånder væk. Halloween falder altid den 31.oktober og bliver herhjemme fejret som flot afslutning på efteråret.
Høst-selv græskar
I udvalgte uger i september og oktober har du mulighed for at høste dit eget Halloween græskar, og vi byder alle velkommen til en dejlig efterårs-oplevelse på Kildebrønde Frugtplantage. Tag madpakken eller kaffen med og nyd den ved vores bænke og borde.
Børnene elsker at være med til at høste og plantagen står så smukt klædt i efterårsfarver. Ja, her er noget for øjne, mund og sjæl uanset alder.